Sidste år fik to af mine kollegaer babyer, og jeg fik aldrig lavet en lille hilsen til det. Idag vågnede jeg med en meget stiv og øm ryg
og måtte melde arbejdet at jeg ikke var istand til at komme. Istedet blev det til lidt tullen rundt i haven, jeg fik læst en bog færdig -
den var iøvrigt god. En Mitch Albom: ‘For one more day’, meget i stil med hans andre jeg har læst (‘The five people you meet in
heaven’ og ‘Tuesdays with Morrie’). Der var også tid til en morfar og en lille time ved symaskinen hvor disse to kom til verden.
Fru Kanin blev lavet først, og Hr Kanin har lidt forbedringer (ingen underlige hjørner ved ørerne for det første!).
Mon ikke de kan krammes af svedige små barnehaender?
Underligt som en enkel stavefejl kan føre en laangt væk… At jeg så samtidig skal falde over en lidelses fælle er jo vidunderligt. De er rigtigt søde de 2 kaniner.