Sofa. april 22, 2012

Manden min har erklæret idag en slapper.

Og der bør man jo ikke argumentere imod, vel.

Vi havde venner på besøg til aftensmad og et glas vin eller fire. De gik ved midnat, og vi tog en tørn i køkkenet så det var lidt sent inden vi kom i seng.

Lørdagen var blandt andet blevet brugt på at nå bunden i vasketøjs kurven så der er diverse uniformer klar til mandag morgen.

Da det var sengetid debatterede jeg med mig selv om jeg skulle hente de to makinfulde tøj på snoren ind, eller tage chancen og håbe søndagens byger ikke kom for tidligt.

Jeg tog chancen. Men fortrød det så snart jeg hørte store dråbe falde lidt over 4. Så da var jeg oppe for at slæbe ind. Dumt bøv!

Da jeg kom ind under dynen igen kunne jeg ikke sove.

Så nu er der dømt sofa. Og slapper.

God søndag.

Ferie april 15, 2012

I ugen op til påske stod der ferie på kalenderen.

Efter et par måneder med regn, var vi meget heldige at lande i 27 graders varme. Vandet var 24, natten 20. Det var perfekt.

Surf, strand, sol og sjov.

Regnskov, road trip og relaxation!

Ugen der gik. februar 4, 2012

Der var overload på både mentale og følelses-fronten.

Der var skole start, og informations møder. Og skole starts stress, og spændthed.

Der var lektier, og musik timer, basket ball og avis ruter der skulle gå op i en højere enhed. For ikke at nævne fuldtidsarbejde plus det løse.

Der var kommunikation og kommunikation og kommunikation.

Der var ‘heldigvis’ en studerende med for meget fraværd, der måtte forlade praktikken. Een mindre for mig at tackle, og for hende muligheden for et bredere indtryk af sygeplejen, og mere tid til at bygge på hendes evner.

Inden hun gik skulle hun dog have feedback. Den slags feedback hvor man med omhu vælger hvert et ord, så man er sikker på den faglige del af indholdet er skarpt og præcis. Jeg havde bestemt jeg også ville dele men hende noget af den feedback jeg havde fået fra de sygeplejerske hun havde arbejdet mere – den svære feedback. Den som sygeplejerkserne ikke selv havde givet hende – af gode grunde, for det er hammer sværdt når det handler om personlighed og ikke strengt taget faglige emner. Det gik godt, men det var benhårdt.

Der var den studerende der helt klart ikke klarer sig på den faglige front, der også skulle have feedback. Detalieret feedback, som jeg desværre ikke tror fes ind. Og nu er der kontrakter og papirer og regler og opfølgning, og mere supervisering – der ender i at hun dumper. Jeg ved det allerede, men alle retningslinjer skal følges først.

Der skulle kommunikeres med hende om hvor hun ikke kan følge med, hvad der skal ændres, hvad det skal ændres til. Med universitetet om hvor hun kan følge med, inklusive præcise eksempler. Med dem hun arbejder med, om hvad der er forventet fra universitetets side, og hvad deres rolle er. 

Og det hele skal dokumenteres.

Og det blev det…

Der var mindre gode nyheder om kollegaens 15 årige der er alvorligt forbrændt, og skal have hud transplanteret, igen.

Der var kollegaen, på min alder, der fortroligt fortalte mig om hendes læges formodninger om at hun har lymfekræft.

Der var pigebørn med hormoner der raser så de ikke kan følge med.

Indimellem var der heldigvis stunder af stille sidden, af knus og tårer, og kærlighed. Men ærligt talt var mere af det sure end det søde…

Nothing og Happiness. januar 18, 2012

Jeg har været meget involveret i personlig udvikling gennem de sidste 6 år. Det har været den bedste journey.

Sidste år fandt jeg bloggen om 1000 Homes Of Happiness, og deltog.

Min post (på engelsk) om at en mening eller tro på noget altid er noget der er fundet på, og den indflydelse det kan have gennem et liv kan du læse her.

Kulinariske regler, og det der med aftensmaden. januar 17, 2012

Er du nogen sinde skide og aldeles OVER det der med at hitte på noget til aften?

Jeg er.

Nogen dage har jeg trang og lyst til at nogen kommer og tager over. Det kunne selvfølgelig være Manden Min, og det er det nogen gange også – men der er stadig de der dage hvor interessen kan ligge på et meget lille sted for os begge.

Det hjælper at kigge lidt i kogebøger (jeg har et udemærket bibliotek når det kommer til det), at kigge på min ‘inspirations liste’, eller at kigge bloggeland rundt for ideer.

I dag er det varmt. Som i mega lunt. 35 grader. Og så bliver lysten da kun mindre (men ikke sulten…..??)

Dagens ret er blevet til hel en kylling, flækket på ryggen, lagt i folie fad og drysset godt med salt og paprika. En halv citron blev dryppet over, og skallen lagt under med følge af 2 fed hvidløg. Hele mole tjavsen er blevet sat under låg på den nye super-grill WeberQ, og jeg regner med det vil tage en times tid.

I køkkenet har jeg lavet en lille skål couscous, der skal blandes med en pladeful græskar-, søde kartoffel- og gulerodstern, der er blevet vendt i olie og bagt i 45 minutter.

Græsk youghurt er blevet rørt med hvidløg, salt, peber, lidt eddike fra agurkesalaten, en drys sukker og en rigtig god skvæt sød sennep, og skal give ‘sovsen’.

Jeg er til urter – Manden og resten gider ikke, så en finthakket blanding af frisk basilikum, persille, mynte, timian og citron timian skal i min dressing.

Og så var det jeg kom til at tænke på det kulinariske regelsæt – kan man overhovedet blande basilikum med mynte og timian?

 

 

Flad, fladere, fladest. Idag er ikke imorgen. januar 15, 2012

Jeg har en dum, og underlig, vane med at tænke at det som jeg laver/tænker/føler idag, bliver lige sådan i morgen.

Hvis jeg slapper for meget af idag, så er det ikke godt, for så går det ligedan resten af ugen.

Hvis jeg stryger meget af to do listeidag, er det tegn på jeg får en masse lavet hver dag.

Jeg kæmper med at slappe af – syntes jeg har lyst, men når jeg gør, bliver det endten til at lave ingenting/kede mig, eller prøve at slappe af, men så alligevel ikke nyde det.

Jeg laver planer, og regler, og glemmer at hver dag er forskellig, og det der virker lige nu, hvor børnene har sommer ferie, og jeg arbejder, ikke passer ind i skemaet når der står skole og sport på programmet igen.

Jeg prøver at huske mig selv på at livet skal leves i nuet.

Tag idag, og nuet, som det er. Husk at mærk efter hvad jeg har lyst til, og vid at der kommer en ny dag i morgen.

Point Nepean januar 6, 2012

Vi tog på udflugt til Pt Nepean, det sydligste punkt i vores stat, Victoria.

Området der nu er en national park, har gennem årene været fort, karantæne station for immigranter, og flygtninge center. I sin stortid var indsejlingen den bedst bevogtede i hele de Britiske Imperium.

Indsejlingen er berygtet for at være sværd at navigere, da den er forholdsvis smal (ca 3km) og at der er rev på begge sider hvilket giver en sejle rende på ca 1km.

Vi nød en tur i sommervarmen, fandt biller, en Geocache, Australske pindsvin – Echidnas – og en papegøje eller 12.

ps ikke om jeg kan finde ud af at fjerne det lille billede af kortet….

Post Jul 2011 december 31, 2011

 

Highlights Julen 2011:

Have fri før, under og efter. Et privilegie når man kalder sig sygeplejerske
Fejre med hele den Australske familie
Fejre hjemme
Dække op med Mormors stel
Stor portion ras ala mande tilbage – det er ikke Australiernes yndlings.
Den flotteste julegave fra Mr.                        Den sødeste julegave fra mine piger

Blå taske og wrap skirt januar 17, 2010

Der har været gang is symaskinen denne månede. Jeg valgte et mønster på en taske fra et Australskt håndarbejds blad

‘Australian Homespun’ der desvaerre ikke har en hjemmeside, og lånte et mønster på en wrap nederdel af en veninde.

Igår googlede jeg begge mønstre og fandt ud af de var lavet af den samme talentfulde dame.

Jeg har to turkise toppe der passer perfekt i farven, og den duer også med den gode sorte. Det originale mønster bruger

en kontrast farve som kant bånd forneden og som binde bånd, men jeg havde ikke noget i gemmekassen der passede

og ikke tålmodighed til at skulle ud og handle.

Tasken er lavet i babyfløjl, det blå stof med striber er en genbrugs skjorte og inden i er den costum made med lomme til min nye yndlings Mr iPhone.

Hr og Fru Kanin

Sidste år fik to af mine kollegaer babyer, og jeg fik aldrig lavet en lille hilsen til det. Idag vågnede jeg med en meget stiv og øm ryg

og måtte melde arbejdet at jeg ikke var istand til at komme. Istedet blev det til lidt tullen rundt i haven, jeg fik læst en bog færdig –

den var iøvrigt god. En Mitch Albom: ‘For one more day’, meget i stil med hans andre jeg har læst (‘The five people you meet in

heaven’ og ‘Tuesdays with Morrie’). Der var også tid til en morfar og en lille time ved symaskinen hvor disse to kom til verden.

Fru Kanin blev lavet først, og Hr Kanin har lidt forbedringer (ingen underlige hjørner ved ørerne for det første!).

Mon ikke de kan krammes af svedige små barnehaender?